Seminar om Speedbådsprøven 2009

Resume af seminar om Speedbådsprøven, søndag den 1. marts 2009 i Fredericia I forbindelse med BoatShow 09 i Margrethehallerne i Fredericia afholdt Weilbach et seminar om Speedbådsprøven for ca. 15 undervisere og bemyndigede – fortrinsvis fra Fyn og Jylland (sjællænderne havde åbenbart lidt svært ved at finde vej over Storebælt). Særligt indbudt var konsulent Kurt Skytte fra Søfartsstyrelsen. Formålet med seminariet var, at deltagerne – med udgangspunkt i egen undervisnings- og prøvepraksis – skulle diskutere forholdet mellem de forskellige lokale praksisser og Søfartsstyrelsens bekendtgørelse / Uddannelsesplan. Samtidig ønskede Kurt Skytte at høre deltagernes forslag til præcisering af pensumkravene inden for udvalgte punkter i Uddannelsesplanen, og endelig ønskede forlaget og forfatteren at høre deltagernes vurdering af, hvorvidt indholdet af Speedbådsbogen fra Weilbach dækker pensum til Speedbådsprøven. Efter et oplæg fra forfatteren og konsulent Kurt Skytte diskuterede deltagerne i tre grupper forslag til præcisering af pensumkrav om kendskab til: - søvejsregler - farvandsafmærkning - (navigation) søsikkerhed Gruppernes forslag blev fremlagt for de øvrige deltagere, og forslagene blev diskuteret mellem alle deltagerne, efterfulgt af bemærkninger fra Kurt Skytte. Seminarets forslag vil indgå i Udvalget vedrørende fritidssejleruddannelsernes videre arbejde med revision af speedbådsprøven på længere sigt, og der er altså ingen ændringer af speedbådsprøven endnu. Her følger de vigtigste forslag: Generelt Det er seminarets anbefaling, at det bliver slået fast, at Speedbådsprøven er en praktisk og mundtlig prøve. Der må altså ikke stilles skriftlige opgaver til bedømmelse ved Speedbådsprøven, da det ikke er prøveaflæggerens skriftlige formuleringsevner, der skal testes, men derimod prøveaflæggerens praktiske færdigheder, og om prøveaflæggeren praktisk kan anvende sit kendskab til og sin viden om pensummets emner i konkrete sejladsrelaterede situationer. Som udgangspunkt er det underviseren, der stiller prøvespørgsmål og -opgaver til prøveaflæggeren, og censoren kan stille supplerende spørgsmål og opgaver i det omfang, som censoren skønner det nødvendigt. Hvis underviseren ikke er til stede, er det nødvendigvis censoren, der stiller spørgsmål og opgaver. Det var et ønske på seminaret, at det i Uddannelsesplanen præciseres, hvilke områder af pensum, der er ”need to know”, altså områder som prøveaflæggeren skal vise færdigheder i og kendskab til, samt hvilke områder, der er ”nice to know”, altså områder som prøveaflæggeren skal være orienteret om, men som ikke alene kan være begrundelse for, at en prøveaflægger ikke består prøven. Søvejsregler Seminarets anbefaling til præcisering af pensumkrav om kendskab til søvejsregler er følgende: Prøveaflæggeren skal vise forståelse for, at høj fart medfører større ansvar, og at man derfor skal holde ekstra god afstand til andre skibe og mennesker (badegæster, dykkerflag etc.). Prøveaflæggeren skal vise kendskab til skibslys for disse skibstyper: Maskindrevne skibe (Regel 23 a + d), men ikke regel 23 b + c Sejlskibe og robåde (Regel 25 a + b + c + d), men ikke regel 25 e Ved mødet med skibe med andre skibslys eller signalfigurer skal prøveaflæggeren vise kendskab til sin vigeforpligtelse og grundreglen om at holde ekstra god afstand. Prøveaflæggeren skal vise kendskab til og kunne anvende følgende vigeregler: Overhaling (Regel 13) Motor viger for sejl (Regel 18.a.iv) Maskindrevne skibe på modsatte kurser (Regel 14) Maskindrevne skibe på skærende kurser (Regel 15) Forholdsregler for det skib, der skal gå af vejen (Regel 16) Forholdsregler for det skib, der skal holde kurs og fart (Regel 17) Farvandsafmærkning Prøveaflæggeren skal vise kendskab til dagsudseendet (dvs. maling og topbetegnelse, men ikke lys eller reflekser) af flydende afmærkning og deres anvendelse. sideafmærkning kompasafmærkning midtfarvandsafmærkning isoleret fareafmærkning specialafmærkning Prøveaflæggeren skal endvidere være orienteret om kendetegnene og anvendelsen af den lokale farvandsafmærkning, der for det pågældende område har særlig vigtig betydning, som fx: - Fyrtyper (vinkelfyr, ledefyr), men ikke lyskarakter, flammehøjde, synsvidde etc. - Båker (sejlads-, kabel-, skydeområde) (Navigation) Søsikkerhed Det er seminarets anbefaling, at egentlig navigation ikke indgår i pensum til Speedbådsprøven, men at grundlæggende dele af bl.a. søkortets indhold og brug indgår som en del af søsikkerheden ved sejlads med speedbåd. Prøveaflæggeren skal vise kendskab til sejladsplanlægning inden sejlads, hvad enten sejladsen drejer sig om at fra ét punkt til et andet punkt, eller om det drejer sig om at sejle rundt i nærområdet i noget tid. Sejladsplanlægning omfatter bl.a. følgende: vejret – indhente farvandsudsigter og forstå deres betydning for sikker sejlads opmåling af søkortkurs og brug af kompas opmåling af søkortdistance og beregning af brændstofforbrug aflæsning af søkort og kunne identificere: - sejladshindringer (dybdekurver, sten, vrag, særlige områder, søkortets noter) - alternative havne Kurt Skytte tilsluttede sig til seminarets anbefalinger, dog med et umiddelbart forbehold over for at anvende begreberne ”need to know”/ færdigheder i og kendskab til og ”nice to know”/ orienteret om i en fremtidig præcisering af Uddannelsesplanen. Det skal igen understreges, at dette kun er FORSLAG fra seminaret, og at forslagene vil indgå i Udvalget vedrørende fritidssejleruddannelsernes videre arbejde med revision af speedbådsprøven på længere sigt, og der er altså ingen ændringer af speedbådsprøven endnu. KOMMENTARERNE TIL ”SPEEDBÅDSBOGEN FRA WEILBACH” Kommentarerne begrænsede sig til følgende tre punkter: De lokale politivedtægter Vigtigheden af at kende de lokale politivedtægter bør fremgå meget klarere af teksten i bogen, og evt. kunne de lokale politivedtægter trykkes i bogen. Gul baggrund Det virker uklart, hvilke kriterier der ligger til grund for, at noget af teksten er fremhævet med gul baggrund. I forordet er det beskrevet, at det er ”vigtig tekst”, men et skema om en bestemt motors brændstofforbrug eller en vindstyrketabel er vel næppe udenadslære, som der skal stilles spørgsmål til ved prøven. Brændstofforbrug Fig. 2.1. på side 9 virker uoverskuelig, og det vil være bedre med en tommelfingerregel om, at brændstofforbruget kan beregnes som 0,2 liter pr. Hk. Efter disse diskussioner, forslag, anbefalinger og kommentarer var der enighed blandt deltagerne om, at det havde været en udbytterig eftermiddag, og at det især havde været væsentligt, at Kurt Skytte havde været så positiv over for seminarets anbefalinger til præcisering af Uddannelsesplanen. Forlaget og forfatteren takkede for fremmødet og interessen for at deltage i diskussionerne. Vi håber på at kunne mødes ved en senere lejlighed. med venlig hilsen Jørn Duffy Villumsen forfatter